Dataindsamling

Introduktion:

I denne øvelse, skal I lave et VI til at indsamle EKG- og tonometridata, der kan bruges til at udregne Pulse Wave Velocity, et mål for karstivheden, som har betydning for risikoen for hjerte-kar sygdomme.

Teori:

EKG teorien er beskrevet her, men vil ikke blive diskuteret nærmere på dette kursus. For meget mere desangående, se videoen her.

Tonometret har et lille tryk-kateter i spidsen. Det blev oprindeligt udviklet til at måle trykket i øjet (se nærmere her), men kan også anvendes arterielt. Når det placeres på en arterie, der er lokaliseret oven på en fast struktur, som fx. carotis arterien, femoral arterien eller radialis arterien, vil pulsen påvirke tryk-sensoren og et signal vil blive genereret i takt med pulsen. En slags non-invasiv dynamisk tryk-måling. Signalet er dog relativt og skal kalibreres til det diastoliske og systoliske blodtryk førend det afspejler virkeligheden.

Det kan bruges til at beregnes Pulse Wave Velocity; Tiden der går fra hjertet slår, til trykket stiger perifert. Se videoen herunder for nærmere information, eller i denne pdf:


VI implementation:

  • Lav et tomt VI.
  • Indsæt et DAQ Assistant Express-VI
    • Express -> Input -> DAQ Assistant
    • Acquire Signals
    • Analog Input
    • Voltage
    • Vælg både ai0 og ai1 (hold Ctrl eller Shift nede mens begge vælges)
      • EKG går ind på ai0 mens tonometret er forbundet til ai1
    • Tryk på "Finish"
    • Omdøb "Voltage_0" til EKG og sæt Signal Input Range til -1 til 1
    • Omdøb "Voltage_1" til Tryk og sæt Signal Input Range til 0 til 5
    • Sæt Acquisition Mode til Continuous
    • Sæt Samples to Read til 10
    • Sæt Rate (Hz) til 200
    • Dette sætter DAQ'en til at indsamle data med 200 Hz, og spytte dem ud 10 ad gangen. Med andre ord vil displayet blive opdateret 20 gange i sekundet.
    • Tryk "OK"
    • Svar Yes/Ja til at lave et While Loop.
    • Omdøb Stop knappen til at hedde "Afslut indsamling"
  • For at indsamle mere end de 10 samples ad gangen, som DAQ Assistenten leverer, benyttes en Collector - et VI, som indsamler et brugerbestemt antal samples - hvis det bliver fyldt op, gemmer den de nyeste data og sletter de ældste. Den udgør med andre ord en buffer over de seneste sekunders data.
    • Indsæt et Collector VI
      • Express -> Manipulation -> Collector
      • Sæt Maximum number of samples til 2000 = 10 sekunders indsamling ved 200 Hz.
      • Tryk OK
    • Forbind data udgangen fra DAQ Assistanten til Signals indgangen på Collectoren
  • I skal nu visualisere jeres indkommende signaler. Da I optager 2 signaler, som bliver sendt i et og samme signal, skal I først bruge en "Split Signals" funktion
    • Express -> Signal Manipulation -> Split Signals
    • Begge de signaler I får er forholdsvis støjfyldte. Sæt derfor 2 lavpasfiltre ind med en Cutoff Frequence (Hz) på 20 
      • Express -> Signal Analysis -> Filter
      • Forbind dem hver isæt med udgangene fra Split Signals funktionen.
    • Lav to Waveform Graphs og forbind dem med Filtered Signal udgangene fra Filter funktionerne.
      Kald den øverste for EKG og den nederste for Tryk
  • Endelig skal I lave en mulighed for at gemme jeres data
    • Lav en case struktur uden for While loopet. 
    • Forbind en Boolean Knap med selector indgangen og omdøb den til Gem Data.
    • Mechanical Action skal være Switch When Pressed
    • Indsæt et "Write To Measurement File" Express VI inde i True casen
      • Kald datafilen PWVdata.lvm
      • Sæt "If a file already exists" til "Overwrite file"
      • Sæt "File Format" til "Text"
      • Sæt "Segment Headers" til "No Headers"
      • Sæt "X Value (Time) Columns" til "One Column Only"
      • Tryk OK
  • Gem jeres VI som 6_PWV_Indsamling.vi

Jeres VI skulle nu se ca. sådan ud:

Måleopstilling:

I skal nu indsamle data.

EKG-tilslutning:

  • Kom tre EKG elektroder på forsøgspersonen; en på hver hånd og en på maven i venstre side.
    Forbind dem med ledningen til EKG-apparatet;
    • Gul = Venstre hånd
    • Rød = Højre hånd
    • Grøn = Reference (mave i venstre side, eller venstre ben)
  • Skærmbillede 2012-04-22 kl. 19.04.56Hvis EKG-apparatet begynder at bippe i takt med pulsen, tryk på knappen med en højtaler og påskriften QRS for at slukke den.

Tonometri:

  • Find pulsen på håndleddet med fingeren, den vil være cirka som markeret på billedet:eg 1651
  • Sæt tonometret på over det fundne sted
  • Start jeres dataindsamlings VI
  • Tryk med et middelhårdt tryk til I kan tryk-kurven på dens Waveform Graph
  • Når I trykker med det rette tryk og på det rette sted, skal kurven se således ud, med to peaks; et stort og et lille:

Skærmbillede 2012-04-22 kl. 18.51.11 Skærmbillede 2012-04-22 kl. 19.00.47

  • Når I har et godt tryk-signal, og det ikke svinger op og ned i amplitude, trykker I "Gem Data" og optager i lidt over 10 sekunder for at være sikker på bufferen er fyldt med et godt signal. 
  • Tryk dernæst på "Afslut Indsamling" - NB IKKE den normale røde stopknap øverst: Skærmbillede 2012-04-22 kl. 19.51.36 
    Dette ville stoppe VI'et med det samme, så data ikke nåede at blive sendt til "Write To Measurement File" funktionen
  • Tjek at jeres datafil blev oprettet og indeholder data.
  • Mål afstanden fra fossa jugularis (se billedet) til målestedet for tonometrien med udstrakt arm.
Skærmbillede 2012-04-22 kl. 22.39.35 copy

Created by Samuel Thrysøe © 2012