X3.2.2 - Tid til Match 2

Du skal nu tilføje en reel tidstagning på det tidligere VI 1-7_TidTilMatch, som oprindelige blot viste antallet af iterationer førend et tilfældigt tal blev fundet. Dette implementeres med et sekvensdiagram, hvor tiden udlæses når opgaven startes og igen når tallet er fundet. Differencen på de to angiver den forløbne tid i millisekunder. NB: Det er nødvendigt at finde et meget stort tal, idet moderne processorer er meget hurtige - at finde et tal mellem 1 og 10000 tager typisk under 1 millisekund...

  • Åbn 1-7_TidTilMatch.vi
  • Gem som 3-2-2_TidTilMatch2.vi
  • Føj en flad sekvens struktur til dit vi:
    • Tegn en sekvens rundt om hele dit eksisterende vi
    • Tilføj en celle både før og efter
  • Anbring en "Tick Count" i første celle og i sidste celle
  • Kom endvidere en subtraktion og en numerisk indikator i sidste celle
  • Forbind de to "Tick Counts" med subtraktionen og med indikatoren
  • Skift antallet af tilfældige tal (ganget på random funktionen) til 1000000 - ellers går vi'et for hurtigt.
  • Kør det nogle gange og iagttag resultatet
  • Gem dit vi.
Created by Samuel Thrysøe © 2012