I skal nu indlæse data fra Tonometri målingerne og lave en median kurve, som bl.a. kan bruges til CFD simulationer af blodflowet.
Kurven opbygges ved at klippe tryk-kurven op i bidder, defineret af EKG peaks. De er af lidt varierende længde, så de bliver interpoleret til at have nøjagtig samme længde, defineret af det hjerteslag, som ligger tættest på gennemsnittet. Kurverne skaleres til det systoliske og diastoliske blodtryk. Herefter tages medianen af alle tryk-kurve bidderne, som efterfølgende midles for at fjerne støj.
Matlab har et stort og aktivt community på nettet, som er meget aktivt mht. at programmere ofte særdeles anvendelige programstumper. Således indeholder denne øvelse også to funktioner hentet fra nettet; peakdet.m som er en meget brugbar peak detektor (Matlab har af en eller anden grund ikke en indbygget af slagsen) og txt2mat.m der kan indlæse utrolig mange tekstfiler inklusive filer med komma decimaler, såsom jeres PWVdata.lvm filer.
I denne øvelse får I udleveret de to nævnte m-filer, en standard PWVdata fil (brug jeres egen, hvis I har den) samt et Matlab script, hvor jeg har efterladt nogle huller, som I skal udfylde. Hent alle filerne her.